|
Rødt kort Det røde SOS-kort giver oplysninger om, hvornår du kan få hjælp fra redningsforsikringen Desuden har du på kortet telefonnummeret til SOS' alarmcentral i København ved hånden, hvis du skulle komme ud for et uheld på turen til udlandet. Kortet giver bl.a. ret til vejhjælp, bugsering, fremskaffelse af reservedele, bjærgning, starthjælp og døroplukning m.v. Ved alvorligere problemer med køretøjet kan kortet også give dig ret til betaling af uforudsete hotelophold, hjemtransport m.m. Grønt kort Vi anbefaler derfor nedenstående: Når vi anbefaler dig, også at medbringe det grønne kort, hvis rejsen går til de sydeuropæiske destinationer i EU, skyldes det, at der hvert år er danskere, der har været involveret i trafikuheld, som har haft svært ved at overbevise de lokale myndigheder om, at deres bil er ansvarsforsikret og at skaderne på modpartens person eller køretøj, vil blive betalt af den danske bils ansvarsforsikring. Kortet skal medbringes i Albanien, Andorra, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern, Estland, Hviderusland, Iran, Israel, Letland, Litauen, Makedonien, Marokko, Moldavien, Polen, Rumænien, Serbien-Montenegro ekskl. Kosovo-regionen, Tyrkiet, Tunesien og Ukraine. Medbringes det grønne kort ikke i disse lande, kan man risikere at blive afvist ved grænsen, få en bøde og/eller blive pålagt at tegne en særlig grænseforsikring, selv om køretøjets ansvarsforsikring også dækker i disse lande. Det grønne kort dækker ikke Kosovo-regionen i Serbien-Montenegro og Rusland, hvorfor der ved indrejse skal tegnes en særlig ansvarsforsikring. Hvis et land, der er med i Grønkortordningen, kræver tegning af grænseforsikring, selvom du har medbragt gyldigt grønt kort, kan du ved hjemkomsten til Danmark indsende kopi af det grønne kort og grænseforsikringspolicen til DFIM, som så vil forsøge at gøre kravet gældende overfor det udenlandske bureau. Bestilling af kort Ring til os i kontorets åbningstid eller bestil kortet via formularen herunder |